Spørgsmål og svar

Det gør vi heller ikke. Ellas Hundekød findes ikke i virkeligheden, og det gør Elwood's Organic Dog Meat, som er den originale side, heller ikke.

Det er satire.

Det er ej heller et angreb på specifikke parter eller mennesker, men et forsøg på at gøre grundigt opmærksom på den forskelsbehandling mellem dyr, som hele tiden foregår.

Vi stjæler heller ikke andres billeder. Alle billeder er erhvervet gennem enten Wix.com, CANVA eller på anden lovlig vis.

Vi viser ikke billeder af døde hunde. De billeder, du ser på vores opslag, er de dyr, som vi plejer at slagte i Danmark - lam, gris, ko og kylling.

Flere har forsøgt at anmelde os til både politiet og Fødevarestyrelsen, men uden held. Det er satire, hvilket fremgår flere steder på vores hjemmeside, og er derfor lovligt.

Vi samarbejder ikke med nogen, og er ikke associeret til nogen forening eller politisk parti på nogen måde.

.

Nej!

Din vrede og forargelse over hundekød er et tegn på, at du holder af dyr, har empati og medfølelse.

Det, synes vi, er en rigtig god ting.

Vi ønsker bare at gøre opmærksom på andre dyr end hunde - og at disse dyr også fortjener den samme empati og medfølelse.

.

De fleste mennesker, som elsker deres hund, kunne ikke drømme om at slagte hunden for at spise hende. De ville heller ikke synes, det var i orden at tvinge hende til årlige graviditeter, hvor hvalpene rives væk fra hende før naturlig afvænning fra hendes mælk. Ej heller ville de slå hende ihjel, når hun hverken var syg eller på anden måde i lidelse.

De ville heller ikke betale andre for at gøre det.

Så: er det overhovedet muligt at elske sin hund, men på samme tid udsætte hunden for diverse overgreb for at dræbe hende i en ung alder? Specielt, når der er mange andre valgmuligheder - mange andre lækre retter og fødevarer, som ikke kræver at slagte dyr?

Kan man virkelig holde af dyr, men på samme tid betale nogen for at skade dem, når det i praksis ikke er nødvendigt?

.

Det er ikke forsvarligt at slå nogen, bare fordi du personligt har truffet valget om at slå dem. Denne nogen har også et valg - ikke at blive slået.

Alt er jo et personligt valg.

Du kan vælge at være racist, voldelig eller liberal eller socialist. Du kan vælge at slå dine børn eller din hund. Når du vælger forsætligt og unødigt at såre andre – eller spise dyr – sætter du dit valg foran deres. Virker det rimeligt?

Den gyldne regel, som mange af os er opdraget med, handler om, at vi ikke skal gøre mod andre, hvad vi ikke selv ønsker, skal gøres mod os.

Den helt klassiske liberale tanke gik ud på, at vi kan gøre, hvad vi vil, så længe det ikke skader andre.

Hvorfor ville vi også vælge at skade andre, hvis vi kan lade være?

Ser man på produktionen af dyr, læser om konsekvenserne ved den hårde avl og ændring af deres kroppe, de utallige produktionssygdomme, som skabes netop af produktionen, og ikke er naturlige, så bliver det indlysende, at vores store forbrug af deres kroppe er til stor skade for dem.

Hvorfor ville vi vælge det, hvis vi kan lade være?

.

Vi ville være i kæmpe problemer, hvis vi alle traf vores valg baseret på "jamen, det føles godt for mig". Tænk på, hvor mange ting vi ville kunne retfærdiggøre.

Et måltid varer i 15 minutter, men et dyrs liv og død er ufatteligt grusomt, skræmmende og smertefuldt, og deres død er evig.

Mener du, at 15 minutters fornøjelse er mere værd end et dyrs liv?

Hvad med din hunds liv? Under hvilke omstændigheder ville et måltid være din hunds liv værd? En festlig bøfmiddag? En afslappet madlavning? De fleste mennesker ville ikke spise deres hunde, før de var på en øde ø.

Sætter du faktisk smag højere end et dyrs liv?

Det er heller ikke sådan, at du helt skal opgive smagen af ​​de animalske produkter, du spiser. Der er et stort udvalg af alternativer – og meget af det, vi nyder ved dyr, handler i bund og grund om, hvordan vi krydrer dem.

Man kan komme rigtig langt med gode fedtstoffer, sojasovs, røget paprika, timian, rosmarin og lidt oregano. Men flere gode umami-produkter kommer til hele tiden.

.

Det er pudsigt. For det meste sætter vi os selv højere end andre dyr. Men når det kommer til lige præcis kødspisning, så bruger vi argumenter om 'naturlighed', 'instinkter', kalder os selv for 'rovdyr', og sammenligner os selv med løver, når vi egentlig godt ved, at vi biologisk er i en hel anden kategori.

Vilde dyr, som fx løver, dræber deres egne unger, og nogle dyr spiser deres egne artsfæller og voldtager hinanden.

Er det virkelig der, vi skal finde vores egen moral?

Bør vi ikke gøre vores egne overvejelser?

Det er også værd at overveje, at en løve og andre rovdyr/carnivores er nødt til at dræbe for at leve. Det er ikke en nødvendighed for os.

Vi har evnen – og moralsk handlefrihed – til at vælge at spise andre fødevarer. Når vi har denne magt til at vælge, bør vi så ikke vælge at skade mindst muligt og tage os af de mest sårbare?

Skulle vi ikke vælge at bruge vores dominans til at gøre verden bedre?

I argumentet om løver følger ofte, at det er 'naturligt' at spise dyr. Men det er ikke naturligt at ændre andre dyrs kroppe til et punkt, hvor de skal sultes, så man kan styre deres voldsomme vækst, så de ikke får ledsmerter og andre produktionssygdomme, men også for at styre deres fertilitet. Det gør man med alle moder-dyrene i industrien. Også i økologi. Det er intet 'naturligt', som foregår i en produktion af millionvis af dyr.

Det er ikke naturligt at spære dem inde i betonhaller eller gøre dem til en forretning - det er ikke noget man ser nogen steder i naturen i hvert fald.

Lad os selv finde vores egen moral, som jo ofte er, at vi ikke skal skade andre, hvis vi kan undgå det.

.

Flere velrenommerede organisationer har for længst dokumenteret, at vi kan få alle de næringsstoffer, vi har brug for – protein, jern, calcium og alle andre næringsstoffer, som vi forbinder med animalske produkter – uden at bruge dyr. Det skyldes, at de næringsstoffer, der findes i dyr, kan findes i planter, solen eller bakterier (det er der, dyrene får dem fra).

"Det er American Dietetic Associations holdning, at passende planlagte vegetariske kostvaner, herunder total vegetarisk eller vegansk kost, er sunde, ernæringsmæssigt tilstrækkelige og kan give sundhedsmæssige fordele i forebyggelsen og behandlingen af ​​visse sygdomme. Veltilrettelagt vegetarisk kost er passende for individer i alle faser af livscyklussen, inklusive graviditet, amning, spædbarn, barndom og ungdom, og for atleter."

- American Dietetic Association. Den største gruppe af ernærings- og kostprofessionelle i verden.

En artikel fra Journal of Geriatric Cardiology handler om, hvordan sundhedsproffessionelle bedst støtter hjertepatienter gennem optimal ernæring.

Der står:

“Plantebaseret kost er forbundet med at sænke den samlede dødelighed og dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom; reduktion af medicinbehov; understøtter bæredygtig vægtstyring; reduktion af forekomst og sværhedsgrad af højrisikotilstande, såsom fedme og fedme-relaterede inflammatoriske markører, hyperglykæmi, hypertension og hyperlipidæmi; og endda vende fremskreden hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.”

Så hvis ikke det er nødvendigt at spise dyr for dit helbred, så betyder det, at det er et aktivt og frit valg, når du køber og bidrager til den lidelse, som dyrene gennemgår i produktionen af deres fremavlede kroppe.

Ikke så sikker endnu?

Tjek overfloden af ​​plantebaserede atleter. Eller klik videre for at se, hvordan indtagelse af animalske produkter er blevet forbundet med vores vigtigste sygdomme. Det er blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, hjerteanfald og slagtilfælde, mange former for kræft, hypertension, demens og osteoporose – og mange af dem kan behandles og endda vendes ved at skifte til en plantebaseret livsstil.

.

Det har været skik og tradition at bruge slaver, og er det stadig nogle steder i verden. Samme kan man sige om at voksne mænd tager barnebrude, ligesom kvindelig omskæring, hundekød, delfinslagtning, hunde-, hane- og tyrefægtning – listen fortsætter.

Med disse traditioner i tankerne, mener du så stadig, at kultur og tradition er gode indikatorer for moral?

Eller er det okay, at vi løbende overvejer vores traditioner og skikke, og ændrer dem, når vi bliver klogere?

Og hvorfor egentlig fejre kultur og traditioner ved at slagte dyr, når vi kan fejre gennem musik, dans og sprog – eller blot ændre ingredienserne i det, vi spiser, men stadig nyde en velkendt og god smag?

.

Selv hvis dette var teknisk korrekt, ønsker du så at basere dine moralske valg på baggrund af mennesker, som også fandt det normalt og i orden at begå voldtægt, mord og incest?

Og hvad med valget om at sove udenfor hele året, ikke bruge elektricitet, spise insekter og helt droppe internettet?

Eller er det kun køddelen, som du ønsker at holde fast i?

Nyere forskning er dog heller ikke så sikker på, at palæokosten faktisk er så kødrig. Der er fundet flere vegetariske spor blandt vores forfædre.

Det er også værd at overveje, at nogle af vores forfædre, selv i nyere historie, var nødt til at spise dyr for at overleve. De måtte ignorere deres følelser af afsky, fortrydelse og tristhed for at "gøre, hvad der skulle gøres". Det kan have blivende konsekvenser for sindet, som fx PTSD der også er registreret hos slagteriarbejdere og landmænd i dag. Er det det værd?

.

Hvis du er helt seriøs omkring dette spørgsmål, så må du hellere følge med her.

På verdensplan avles der over 100 milliarder dyr frem til kød, tøj og andre formål. Oveni mange gange flere fisk avles frem i akvakultur og fanges i verdenshavene.

Det er ikke et naturligt antal dyr, men nogen, som vi har skabt. Oveni har vi avlet kvaliteter frem i dem, som er til skade for dyrene. Det er fx alt for hurtig og voldsom vækst, der betyder, at søerne, der skal leve længere end slagtegrisene, skal sultes i perioder, så de ikke vokser så hurtigt, at deres led ikke kan følge med. Det betyder også, at kyllingernes ben ikke kan bære dem - og at deres mødre også må sultes i perioder. Ikke at glemme hønsene i ægindustrien, hvoraf 85 procent af dem, uanset ydre produktionsforhold, brækker knogler, fordi æggene er for store.

I Danmark avler vi over 200 millioner dyr om året ind i produktionshallerne. Hvis vi stoppede med at avle dem, spiste de sidste af dem, og besluttede os for at spise noget andet, så ville det kun være godt for vores natur og alle de vilde dyr.

Den største årsag på mangel på natur og udryddelsen af vilde dyrearter er produktionen af kød.

Mere data kan findes her.

.

Forestil dig, at en af dine venner siger:

"Jeg er faktisk virkelig bekymret for de hjemløse unge i min by".

Ville du så svare:

"Okay, men hvad med plastikforurening?"

Nej vel!

Der er ingen tvivl om, at begge af disse problemer skal løses. Men det er ingen nytte i, at vi devaluerer nogen af ​​dem.

Du kan kæmpe alt det, du vil, for andre sager, men på samme tid spise noget andet end dyr. Hvad du vælger at spise hver dag, er en slags passiv handling, men som har en stor effekt på både dyrene, naturen, klima og din sundhed. Du kan være frivillig på et ungdomshjem og plantespiser. Du kan organisere strandoprydning, skrive indlæg om engangsplastik, bekæmpe den store olieindustri, mens du lever vegansk.

Faktisk er det at leve vegansk også at kæmpe for menneskerettigheder. Regnskove ryddes, hvilket betyder, at de indfødte mister deres hjem. En meget stor del af de 1,6 millioner tons soja, som dyrene spiser i Danmark, kommer fra disse områder.

Når vores farvande ødelægges, og vi mister vores vilde dyr, så mister vi også retten til at nyde vores fælles natur og finde helbredelse i den. Når vores drikkevand ødelægges på grund af sprøjtegifte, i høj grad på grund af fodermarker til dyrene, så handler det også om retten til rent drikkevand.

.

Nej. Planter har ikke et centralnervesystem, smertereceptorer eller en hjerne, hvilket betyder, at de ikke har evnen til at føle smerte (planter kan dog reagere på stimuli, hvilket er noget andet).

Men selvom planter følte smerte, kan du overveje, at det kræver cirka 7-10 kg. planteføde for at producere 1 kg. oksekød. Det er mange planter (som ikke føler smerte) og én ko (som helt sikkert føler smerte).

Overvej dog det scenarie, at du kører langs en vej, hvor der er plantevækst på begge sider af dig. Pludselig kommer en hund ud på vejen - vil du køre hunden ned for at beskytte planterne eller vil du redde hunden?

Kan du helt ærligt sige, at det at skære i et græskar eller save en gren af et træ er det samme som at skære i et dyr - skære i dig selv?

.

Hvorfor har vi bekendtgørelser, som beskytter hunde eller rammeloven, dyrevelfærdsloven*, hvis ikke dyrene kan føle smerte og lide?

Genkender vi det ikke, når vores familiedyr viser tegn på sorg eller fysisk smerte? Hvorfor skulle de være anderledes for andre dyr?

Når vi ser en video fra produktionen af grise, og ser en gris halter, eller har et sår, tænker du så, at der er så meget forskel på hunde og grise (eller dig), at grisen ikke kan føle det?

Hvad angår følelsesmæssig lidelse, så udviser dyr (uanset hvilken kategori, som vi har puttet dem i), en masse følelser. Det handler ikke kun om de umiddelbare, som angst eller frygt, men også jalousi, spænding, sorg, ensomhed, depression, empati og glæde. De har hjerne, bevidsthed og nervesystem, og for fx at kunne undgå at gå på torne, som skader dem, så skal de jo kunne føle, at tornene gør ondt.

Faktisk er der både kultur, følelser, sprog og personligheder i dyreriget - det kan du læse om her.

Selv de mest oversete dyr, kyllingerne, er nogen af de klogeste og mest følsomme - klik her.

Men selvom vi ikke kan være sikre på, om dyrene kan føle helt det samme som os, retfærdiggør det så at påføre dem unødvendig smerte og avle dem, som vi gør?

*Det er de nærmere bekendtgørelser, som skal overholdes i produktionen af dyr, men disse bør normalt leve op til rammeloven. Det kan kraftigt diskuteres, om bekendtgørelserne om fx hold af grise lever op til rammeloven.

.

Et lille tankeeksperiment:

Dit hus brænder, og der er to personer inde i det brændende hus. Desværre ved du, at du kun kan redde én af dem. Giver du op, og vælger slet ikke at redde nogen af dem?

Så fordi, at du ikke kan være venlig HELE tiden, så vælger du ALDRIG at være venlig? Eller mener du egentlig, at man bør gøre det bedste man kan, når man kan?

Måske tænker du på dyrene, der bliver dræbt ude på markerne af de store maskiner. Eller på de insekter, som fanges i produktionen af salat og grøntsager. Måske er du allergisk overfor nødder, eller din læge siger, at du skal spise fisk.

Måske tænker du, at du aldrig kan stoppe med at spise ost.

Men bare fordi du ikke kan gøre noget 100 procent, betyder det så, at det overhovedet ikke nytter noget at prøve?

Veganisme handler ikke om perfektion. Det handler om at minimere skader på dyr så meget som muligt og praktisk muligt. Vi lever ikke i en vegansk verden, men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre alt, hvad vi kan for at minimere den skade, vi forårsager, mens vi lever i den.

Både for os selv, andre mennesker, dyr og natur.

Hvis du lever plantebaseret, bortset fra osten, så er det bedre end ingenting. Hvis du lever vegansk, bortset fra den medicin, som du er nødt til at tage, så er det rigtig godt gået. Hvis du lever helt plantebaseret eller vegansk, men gerne spiser et stykke af en kage til en familiefødselsdag, hvor der er æg eller mælk i, så er det helt okay. Næste gang kan du måske tilbyde at lave kagen og vise, at kage uden æg og mælk er mindst lige så godt.

Lad os prøve at støtte hinanden til at gøre så lidt skade som muligt frem for at skælde ud eller helt give op, inden man overhovedet har forsøgt.

.

Tak fordi, du tænker sådan, og spørger. Det er en god begyndelse. Det er også godt at dykke rigtig ned i spørgsmålet og kende konsekvenserne ved produktionen af æg, mælk og fisk.

Nogle enkelte fakta:

• 85 procent af alle høns, der lægger æg, brækker knoglerne. Det er fordi, de er avlet til at lægge alt for store æg. Det er uanset om det er økologisk, fritgående eller skrabeæg. I naturen lægger de få æg om året, men i industrien er det tæt på hver eneste dag, og når de ikke kan mere, bliver de dræbt.

• En ko giver mælk, fordi hun har født en kalv. Som alle pattedyr, så er der et særligt bånd mellem mor og barn, og der er lidelse forbundet med at blive revet fra hinanden. Men alle kalve tages fra moren før den naturlige afvænning.

• Fisk kan føle smerte, og man har målt tydelige stresshormoner i tæt på 100 procent af alle de fisk, der er målt på i forbindelse med fangst. De mases eller kvæles i de store net, og er angst, når de hives op.

• Opdræt af fisk kan sammenlignes med produktionen af kyllinger, hvor mange tusind dyr lukkes inde, og ingen mulighed har for at udleve deres natur. Desuden er akvakultur forbundet med enorme miljøproblemer og sygdomme.

Smertefulde knoglebrud - klik her.

Høne snyder forskere - klik her.

Man tager da ikke små unger fra deres mor - klik her.

Et kalveliv - klik her.

Der er mere til fisk, end vi tror - klik her.

.

Højst sandsynligt ikke, siger forskere.

Men Stalin, Mao, Mussolini og andre diktatorer og andre skyldige i folkedrab spiste dyr.

Betyder det noget?

.

Forestil dig, at Ellas Hundekød var en helt ægte familieejet gård i Danmark. Ville det være moralsk forsvarligt at vi tog hvalpe fra deres mor efter fødslen for at tage den mælk, der var beregnet til dem? Ville det være okay, at vi avlede fedtrige racer frem og afholdte dem fra at få motion, så vi kunne sælge lækkert marmoreret kød? Ville det være okay, at alle hundene i vintermånerne blev holdt indenfor i grå haller, og kun kort fik udgang til betongård to gange om dagen? Ville det være helt forsvarligt, at vi dræbte og slagtede hundene i en meget ung alder, selvom de havde gode liv, så vi kunne sælge deres kroppe i mindre dele?

Fra dyrenes perspektiv er der ingen forskel på, om det er en ko, hund, gris, kat eller papegøje.

Landbruget har de sidste mange årtier mistet mange arbejdspladser og oplevet mange konkurser - på trods af stigningen i produktionen af dyr. Og på trods af, hvor voldsomt mange penge de modtager fra offentlige midler. Den udvikling har ikke noget at gøre med veganere. Den samfundsmæssige værdi er gået fra at fylde 20 procent af BNP til under 2 procent.

På samme tid er vores natur blevet kraftigt forringet, vi har mistet over tre millioner fugle, og vi har den dårligste natur i hele EU. Alt den forringelse koster samfundet mange milliarder.

Det anslås fra Københavns Universitet, at der er mellem 20 til 40 tusind jobs, der kan skabes, hvis vi satser på det plantebaserede fødevaremarked.

Ja, spørgsmålet omkring landmændenes levebrød bør tages op - men tror du, at opretholdelse af et ødelagt system er vejen frem?

Er penge og tradition vigtigere end dyrenes liv og planetens fremtid?

Der er faktisk landmænd, der omstiller fra grise til bønner eller fra kyllinger til hamp. Det er muligt. Det kræver dog velvilje og politiske strukturer, som kan gøre det nemmere for landbruget.

Det er også værd at tænke på specielt slagteriarbejderne? Der er ikke at spøge med PTSD, depression, angst og højere forekomster af alkoholisme, misbrug i hjemmet m.m. At stoppe produktionen af dyr vil være en velsignelse for de mennesker.

.

Vores budskab er netop, at det ikke er mere uetisk eller mærkeligt at spise hunde end at spise andre dyr.

Det her koncept er ikke beregnet til at fremkalde eller være forbundet med et specifikt land, region eller mennesker, der i øjeblikket spiser hundekød.

Faktisk er der en bred tradition for at spise hundekød: Mange mennesker spiser stadig katte og hunde i Schweiz. Nogle regioner i Afrika spiser stadig hundekød. Hunde blev konsumeret i vid udstrækning i Frankrig, indtil det blev forbudt i 1910. Det er lovligt at spise hunde i Storbritannien, og hunde indtages nogle gange i nogle dele af Asien (kilde: Wikipedia).

For at nå følelsesmæssigt ind til et vestligt publikum, var det nødvendigt at vælge et dyr, som de elsker og respekterer mere end noget andet dyr - og i den vestlige verden er det uden tvivl hunden. Ethvert overlap med stereotyper om andre kulturer og regioner er en tilfældighed. Det er også en sammenligning, som vi ikke laver i noget af vores indhold.

Med hensyn til de sårende stereotyper omkring kulturer, der spiser hundekød, så tolererer vi dem ikke.

Vores mål er at nå ud til kødspisere, der hævder at elske dyr og vise dem deres eget hykleri. Sammen med det håber vi at vise, hvordan det er hyklerisk at dømme andre kulturer for at engagere sig i en praksis, der i høj grad ligner vores egen.

.

Hills Pet Foods er et af verdens største producenter af hundefoder. De skriver:

"Some folks have come to the erroneous conclusion that dogs must be carnivores because they fall under the order Carnivora. A close look at the anatomy, behavior and feeding preferences of dogs shows that they are actually omnivorous — able to eat and remain healthy with both animal and plant foodstuffs."

Hunde har levet tæt sammen med mennesker i mange tusinde, hvilket har ændret deres diæt på en måde, så deres fordøjelsessystem i dag er anderledes end ulve.

Denne artikel fra Science forklarer nærmere, men viser, at hunde i dag kan nedbryde stivelse, som findes i korn, ris og kartofler.

Denne artikel fra Frontiers in Veterinary Science, august 2024, gennemgår forskningen i plantebaseret kost til hunde.

"Given the positive health outcomes for dogs and cats maintained on nutritionally-sound vegan diets, and the substantial environmental benefits such diets may offer, the use of such diets should be supported."

.

Det kan i medierne hurtigt lyde som om, at komælk er helt uproblematisk, hvilket det ikke er. Der mangler ofte i artiklerne, som hellere går efter click-bait.

Det giver læserne et skævt billede af forskningen.

Fx er mælk associeret med specielt prostatakræft:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0002916523272524

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2161831322000084

https://nutritionj.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12937-016-0210-9#Sec14

Soja(mælk) er forbundet med en beskyttende virkning:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/mnfr.201900751

Det her studie viser fordele ved at skifte komælk ud med sojamælk:

https://bmcmedicine.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12916-024-03524-7

Naturligvis skal man være opmærksom på, at sojamælk fx har nogle andre næringsstoffer end komælk:

“Milk contained more energy; fat; carbohydrate; vitamins C, B2, B12, and A; biotin; pantothenic acid; calcium; phosphorus; and iodine than most plant-based drinks.

Soy drinks provided slightly more protein and markedly more vitamins B1 and B6, folic acid, and vitamins E and D2 (with supplemented vitamin D2) and K1, magnesium, manganese, iron, and copper than milk and the other plant-based drinks.”

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9650290/

Citat fra en klinisk diætist:

“Studier, der har sammenlignet komælk og soyamælk m. calcium, har vist, at soyamælken er signifikant mere effektiv til at sænke både blodtryk og det dårlige LDL-kolesterol end komælk.”

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12097666/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18187432/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14962687/

Oveni er produktionen af mælk forbundet med dyreetiske problemstillinger, som også er værd at have for øje.

Du ville jo fx ikke fjerne en hvalp eller en killing fra deres mor, før de selv var færdige med at die hos deres mor.

.